Vi tager den grønne udfordring op
Vi er klar over, at vi har et ansvar over for vores kunder og miljøet, og derfor vil vi arbejde på at reducere vores CO2-aftryk og søge efter nye miljøvenlige materialer, som vi kan tilbyde vores kunder som alternativer.
Vi er endnu ikke der, hvor vi kan sige at vi kan levere 100% bæredygtige skilte og folie, men det er en lang rejse der nu er begyndt, og som vil føre os tættere og tætter på for hver dag der går.
Hvad er CO2?
CO2 er en luftart, som ikke kan ses eller lugtes. Det forekommer naturligt i atmosfæren og afgives, når vi trækker vejret. CO2 er også nødvendigt for, at jordens økosystem kan fungere. Planter og træer har brug for CO2 for at vokse.
CO2 er derfor ikke dårligt i sig selv, men den industrielle produktion i de sidste 200-300 år har øget CO2-niveauet til et punkt, hvor det nu forstyrrer jordens klima. Vi har fået skabt drivhus effekten.
CO2 ophobes i atmosfæren og fungerer som en dyne. Den holder mere effektivt på varmen, hvilket gør jorden varmere.
Det er det vi kender som Global opvarmning.
Hvad har vi gjort indtil nu
Sammen med vores brancheforening Grakom har vi arbejdet på at kortlægge hvad vi kan gøre for at mindske vores CO2-aftryk.
Det har været en spændende process, med mange aha-oplevelser.
Internt i vores produktion har vi arbejdet med:
- Kortlægning af produkter og deres samlede CO2-aftryk.
- Minimering af spild og affald
- Korrekt affaldshåndtering
- Optimering af processer i produktionen
- Energi optimering
Vi laver selv vores strøm med solceller
Vi har installeret solceller på vores tag, og producerer nu selv en stor del af den strøm vi bruger i produktionen.
Ved at producere vores egen strøm fra vedvarende energikilder bidrager vi til at mindske belastningen på det nationale elnet,
samtidig med at vi sparer penge på vores energiregninger.
Den meste af den strøm vi bruger i produktionen bruger vi i dagtimerne, hvor solen skinner, og derfor passer det rigtig godt
med at vi producerer vores egen strøm fra solceller.
Desuden er solenergi en ren og pålidelig energikilde, der er tilgængelig overalt, hvor solen skinner, og kræver minimal vedligeholdelse.
Hvad er næste step
Vi vil altid være på fokuseret på at nye og mere miljøvenlige tiltag.
Helt konkret arbejder vi pt på:
- Online CO2-beregner på webshoppen, på de enkelte produkter
- Nye alternative produkter med lavere CO2 aftryk.
- Optimering af emballage og forsendelse
Hvad betyder det for dig som kunde?
Først og fremmest betyder det at du handler med en virksomhed, som tager emnet seriøst, og som arbejder på at forbedre forholdene, og mindske co2 aftrykket i vores virksomhed og på vores produkter.
CO2 beregnerne på hjemmesiden vil kunne hjælpe dig med at vælge det rigtige produkt til dit formål. Her vil det også være vigtigt at tage hensyn til holdbarhed, hvor længe produktet vil blive anvendt, og om det kan genanvendes efterfølgende.
Rune Fabricius
- Indehaver