Hvilken solfilm skal jeg vælge?
Dato: 2019-04-30
Hvilken solfilm skal jeg vælge?
Det er et spørgsmål jeg tit bliver stillet, når jeg sidder og svarer telefoner og mails fra vores kunder. Jeg kan godt forstå, at det er svært at vælge den rigtige solfilm. Fordi der er mange faktorer der spiller ind.
Disse faktorer vil jeg derfor slavisk gå igennem her, så du kan læse og forstå forskellene på de solfilm vi fører og blive klogere på hvilken solfilm der er bedst til dit behov.
De tekniske forskelle
1.
Den første vigtige forskel er, om det skal være til indvendig eller udvendig montering.
Indenfor hver kategori er der så, i vores sortiment, 4-5 typer at vælge i mellem. Disse adskilles i forhold til effekt af varmereducering og reducering af lys.
Indvendig eller udvendig montage?
I langt de fleste tilfælde skal du vælge udvendig montage. For nogen virker dette uoverskueligt, fordi det hele pludselig afhænger af vind, vejr og fx højder. Men konsekvenserne ved at vælge en indvendig solfilm kan være langt værre.
Indvendig solfilm egner sig kun til enkeltlagsglas.
Har du flere-lags-glas, termoruder, energiglas og så videre. Så skal du vælge en udvendig solfilm.
Glasset kan sprænge!
En indvendig solfilm sidder, deraf navnet, på indersiden af din rude. Det betyder at den afskærmer for varmen efter den er gået igennem dine vinduer. Herfra reflekterer solfilmen varmen ud igen.
Hvis denne solfilm sidder på et vindue med flere lag glas. Vil glassene bremse varmen fra at blive reflekteret ud og derved vil varmen blive fanget mellem glassene. Varme udvider sig og derfor vil det til sidst få dine vinduer til at sprænge.
2.
I hver kategori har vi så flere effekter. Effekterne er tilpasset, så du kan få den solfilm som dækker dit behov. Effekterne er baseret på lysgennemgang og varmereducering.
Fælles for alle typer er, at de har 99% UV-afvisning. Det vil sige, alle solfilm er altså med til at beskytte mod uv-stråler fra solen som fx kan få dine møbler og udstillinger til at falme i farven.
Jo mørkere jo bedre.
Det er måske ikke helt rigtigt. For det kommer jo an på hvad man synes er bedst. Men det er vigtigt at huske, at effekt og farve går hånd i hånd. Jo mere lys og varme den tager, desto mørkere er solfilmen.
Sentinel Plus 20
15% Lysgennemgang. 86% Varmereduktion. 99% UV-Afvisning. |
Sentinel Plus 35
31% Lysgennemgang. 73% varmereduktion. 99% UV-Afvisning. |
Sentinel Plus SX50
44% Lysgennemgang. 63% varmereduktion. 99% UV-Afvisning. |
Sentinel Plus SX80
78% Lysgennemgang. 44% Varmereduktion. 99% UV-Afvisning. |
Altså. Jo lavere tal i navnet, jo højere effekt er der i folien og jo mørkere er den.
Derfor er det ikke altid lige til at vælge. For hvad er så bedst?
Skal du bare vælge den med mest effekt?
Eller er den med mindst nok, fordi du ikke vil mangle lys?
Her kommer vi nemlig til næste punkt. Det er de udseendemæssige forskelle.
De udseendemæssige forskelle
Vi har allerede været lidt inde på det. Altså jo mere effekt, jo mørkere folie.
Der er 4 typer indenfor vores solfilm til udvendig montering. Disse fire typer har forskellig mørkningsgrad.
Sentinel Plus SX80 – Denne folie er helt neutral. Den ser du faktisk ikke hverken ude eller indefra. Næsten alt lys går igennem denne folie. Derfor har den også meget lidt varmereduktion. Denne folie er derfor bedst egentlig til brug i butiksruder eller ved udstillinger for primært at skærme for den falmende uv-belysning fra solen.
Sentinel Plus SX50 – Dette er den ”mildeste” af vores solfilm til almindelige ruder i fx hjem, på kontorer og butikker. Dette er folien til dig, som gerne vil have en mærkbar, men ikke kraftig effekt. Særligt egnet der hvor det er vigtigt man stadig kan se ind af vinduet og hvor vinduet indefra ikke må blive for mørkt. Denne folie har en neutral spejling udvendig, som ikke er generende for forbipasserende eller naboer.
Sentinel Plus 35 – Her er den, som jeg kalder ”den gyldne mellemvej”. Her får du nemlig lidt af det hele. En forholdsvis høj varmereduktion, dog en del lys igennem og en god spejleffekt på ydersiden til at dække for de fleste nysgerrige blikke. Denne vil gøre dine vinduer en anelse mørkere, dette kan nærmere sammenlignes med at kigge ud igennem et par lette solbriller.
Sentinel Plus 20 – Skal den have hele armen, så er 20’eren den mest effektive solfilm vi tilbyder. Den har en høj varmereduktion og lav lysgennemgang. Her får du altså den ultimative effekt. Og samtidig også en større reduktion af lys, som jo giver et mørkere rum at være i.
Alt i alt er det en smagssag, når man skal vælge solfilm, fordi det er så forskelligt hvilket behov der skal dækkes og hvilke egenskaber man vægter højest.
Derfor håber jeg, at denne beskrivelse har gjort det lidt nemmere at vælge og derfor vil jeg slutte af med et par generelle huskeregler, til dig der gerne vil sætte solfilm op!
- Husk at spejleffekten/afskærmning for nysgerrige blikke altid virker fra den lyse side til den mørke. Når det bliver mørkt udenfor og man tænder lys inde, så vil det have modsat effekt.
- Husk at overflade temperaturen på glasset skal være over 10grader, inden du monterer solfilmen. Det går altså ikke at sætte det op om vinteren.
- Husk at solfilm altid kan pilles af igen. Solfilmen kan efterlade limrester, men det fjernes let med varmt vand og en glasskraber og/eller limfjerner.
- Husk altid at den procentvise effekt ikke kan regnes om til grader. Hvis du har en indendørstemperatur på 25 grader, så reducerer Sentinel 20 IKKE temperaturen ned til 3.5 grader. Den reducerer 86% af det varme, som slipper igennem vinduet og ikke 86% af graderne.
- Husk at interne varmekilder som fx elektriske apparater, isolering og så videre også har en effekt på hvor varmt der bliver.
- Husk at du altid kan finde en vejledning til montage af solfilm på vores hjemmeside
- Husk altid at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål om produkter, montage eller levering.
Jeg håber at du, med dette indlæg, blev klogere på forskellene mellem solfilm. Og uanset hvilken solfilm du vælger så giver det et bedre indeklima i de rum du vælger at sætte det op.